Ny forskning: Naturen er ikke ens - og det er græsningen heller ikke

Naturen er ikke ens - og det er græsningen heller ikke

Hvor mange store planteædere skal der være i naturen? Det spørgsmål har fyldt meget i debatten om rewilding de seneste år. Nu bidrager ny forskning fra biolog Marianne Damholdt Bergin med et nyt perspektiv: Det afgørende er ikke kun, hvor mange dyr der går på et område – men også hvor de faktisk vælger at opholde sig.

Store planteædere spiller en stadig større rolle i arbejdet med at genskabe mere naturlige økosystemer. Gennem de seneste år har Vildmarken fulgt udviklingen tæt – fra etableringen af naturnationalparker og udsætningen af store planteædere til diskussionerne om græsningstryk, dyrevelfærd og biodiversitet.

I et nyt studie, som Marianne Damholdt Bergin har foretaget inden hun blev ansat hos Hempel Fonden, er det blevet kortlagt, hvordan helårsgræssende heste og kvæg bevæger sig rundt i landskabet. Ved hjælp af GPS-data i ti danske naturområder, har hun undersøgt, hvordan dyrene fordeler deres tid mellem skov, krat, vådområder og lysåbne naturtyper.

Konklusionen er klar: Dyrene bruger ikke landskabet ens.

”I et varieret landskab med skov, krat, vådområder og lysåbne naturtyper bruger dyrene ikke hele arealet ens. Derfor kan man heller ikke forvente, at deres påvirkning af naturen er ens overalt”, siger Marianne Damholdt Bergin.

Landskabet former dyrenes brug af naturen

Studiet er det første danske, der kortlægger store planteæderes brug af forskellige habitattyper på tværs af flere større naturområder.

Resultaterne viser, at både kvæg og heste foretrækker lysåbne naturtyper som klitter og overdrev, mens de langt sjældnere opholder sig i tæt plantage skov og tæt krat. Derfor kan vi forvente at dyrenes effekt varierer markant inden for det samme naturområde: De åbne arealer bliver græsset intensivt, mens skov og tæt krat næsten ikke benyttes. Det understreger, at effekten af store planteædere ikke kun afhænger af, hvor mange dyr der går på et område, men i høj grad også af, hvordan de bruger landskabet.

”Vi taler ofte om et græsningstryk på eksempelvis 0,3 eller 0,5 storkreaturer pr. hektar. Det giver mening i forholdsvis ensartede landskaber, men i et varieret naturområde siger tallet langt mindre om, hvad der faktisk sker”, siger Marianne Damholdt Bergin.

Studiet peger derfor på, at når de økologiske effekter af de store planteædere skal vurderes bør vores overvejelser suppleres med viden om dyrenes faktiske adfærd og arealbrug.

Variation giver plads til naturlig adfærd

At dyrene foretrækker nogle naturtyper frem for andre, betyder ikke, at skovene bør holdes uden for naturprojekterne.

Tværtimod.

Hvis en skov er tæt og mørk, er der hverken meget føde eller gode muligheder for, at dyrene kan bevæge sig rundt. Men bliver skoven åbnet op med lysninger og glidende overgange til krat og åbne arealer, bruger dyrene den langt mere.

”Selvom dyrene ikke bruger hele området lige meget, er det vigtigt, at de har adgang til forskellige naturtyper. Det er sådan, naturlige landskaber fungerer”, siger Marianne Damholdt Bergin.

Netop variationen i landskabet er en grundtanke i rewilding. Målet er ikke bare at sætte store planteædere ud, men at skabe store sammenhængende naturområder, hvor dyrene kan bevæge sig frit og være med til at sætte gang i naturens egne processer.

Den nye forskning viser, at landskabets udformning har stor betydning for, hvordan dyrene bruger naturen – og dermed også for den effekt, de har på biodiversiteten.

Flere arter giver mere dynamisk natur

Studiet viser også, at forskellige planteædere bidrager til naturen på forskellige måder.

Kvæg og heste bruger ikke landskabet ens og påvirker derfor heller ikke naturen på samme måde. Nogle dyr græsser primært på de åbne arealer, mens andre i højere grad påvirker buske, krat og skov.

Det understøtter en central tanke i rewilding: At flere forskellige planteædere skaber flere naturlige forandringer i landskabet end én art alene.

Marianne Damholdt Bergin peger blandt andet på europæisk bison, elg, højlandskvæg og tauros-okser som dyr, der kan bidrage med andre effekter i naturen end de dyr, der i dag dominerer mange danske naturprojekter.

“Havde man også haft vildsvin eller andre grise, ville de kunne være med til at åbne skovbunden endnu hurtigere”, siger hun.

Ny viden til naturforvaltningen

Debatten om store planteædere kommer med stor sandsynlighed til at fortsætte i takt med, at flere danske naturområder bliver forvaltet med helårsgræsning og andre rewilding principper.

Her bidrager Marianne Damholdt Bergins forskning med ny viden om, hvordan dyrene faktisk bruger landskabet – og dermed også om, hvordan deres betydning for biodiversiteten bedst kan vurderes.

Studiet peger på, at naturgenopretning ikke alene handler om, hvor mange dyr der går bag hegnet. Landskabets variation, dyrenes bevægelsesmønstre og samspillet mellem forskellige planteædere er mindst lige så afgørende for, hvilke naturlige processer der opstår.

For Vildmarkens læsere er det endnu et eksempel på, at biodiversitet sjældent kan måles i enkle tal. Naturen udvikler sig gennem samspillet mellem arter, landskaber og naturlige processer – og netop det samspil er kernen i den rewilding, der i disse år præger stadig flere danske naturområder.

Vil du vide mere?

Studiet viser, at dyrene opholder sig mest på de lysåbne overdrev. Det er derfor også her, man forventer at se de tydeligste effekter af helårsgræsningen.

Netop dette blev undersøgt i Marianne Damholdt Bergins tidligere studie fra 2025, som dokumenterede markante ændringer i vegetationen på tørre, lysåbne overdrev under helårsgræsning. Selvom de to studier ikke bygger på præcis de samme datasæt, men på delvist overlappende naturområder, peger resultaterne i den samme retning: Der, hvor dyrene opholder sig mest, udvikler der sig over tid en mere artsrig og værdifuld natur.

Studierne er foretaget som en del af Marianne Damholdt Bergins erhvervs-ph.d. ved Naturstyrelsen og Aarhus Universitet ved professor Jens-Christian Svenning (ECOOVO) med støtte fra 15. Juni Fonden.

Referencer

Bergin, M. D., Pedersen, R. Ø., Jensen, M., & Svenning, J. C. (2024). Mapping rewilding potential – A systematic approach to prioritise areas for rewilding in human-dominated regions. Journal for Nature Conservation, 77.

Bergin, M. D., Pedersen, R. Ø., Roux, E. Le, Jensen, M., & Svenning, J. C. (2025). Reversing the trend: Year-round grazing promotes species-rich grasslands in Natura 2000 sites. Applied Vegetation Science, 28(4).

Bergin, M. D., Börger, L., da Rocha, É. G., et al. (2026). Open habitats and species differences shape space use in semi-feral cattle and horses across Danish rewilding sites. Environmental Monitoring and Assessment, 198, 639.