
Vildmarken vokser: Vi byder fire nye medarbejdere velkommen

I 2026 er Vildmarken vokset fra én til fire Vildmarker: Asnæs Vildmark, Nørholm Vildmark, Molslaboratoriet og Saksfjed Vildmark. Det betyder endnu mere vild natur, flere forskningssamarbejder og mere vidensdeling.
For at løfte Vildmarken til næste niveau byder vi velkommen til fire stærke nye profiler på holdet:
Helene Brauner Bisgaard er tiltrådt som administrator i Nørholm Vildmark (fra 1. januar). Hun udvider sin stilling på Nørholm Gods med ansvar for den daglige drift. Hun vil være kontaktperson og stå for koordinering af ophold på Nørholm samt bidrage til Vildmarken generelt.
Axel Frederik Møller tiltræder som Naturforvalter i Asnæs Vildmark og biolog på tværs af alle vores områder (fra 1. marts). Frederik kommer fra Den Danske Naturfond, hvor han har arbejdet med naturområder i Jylland, på Sjælland og Fyn med et samlet areal på mere end 2.000 hektar. Han vil arbejde mellem Asnæs og Amaliegade og samtidig bidrage til planlægningen i Nørholm og Saksfjed.
Anna Johanne Sünksen tiltræder som Naturforvalter i Nørholm Vildmark (fra 1. marts). Hun kommer fra Fugleværnsfonden, hvor hun har haft ansvar for alle områder i Jylland. Anna vil have base i Nørholm.
Ole Nielsen har været driftsleder på Asnæs i 25 år. Fremover (fra 1. april) vil han indtage rollen som driftsmedarbejder på Asnæs med hovedansvar for tilsyn og pasning af dyr samt hegn.
Vi glæder os til det, vi kan skabe sammen — for naturen, for forskningen og for fremtidens rewilding i Danmark.


Axel Frederik Møller
Naturforvalter og Biolog (starter 1. marts)
Anna Sünksen
Naturforvalter i Nørholm Vildmark (starter 1. marts)
